Baggrund
Water Europe er en medlemsejet organisation med base i Bruxelles, der udvikler visioner og strategier for teknologiudvikling inden for vandområdet. Foreningens aktiviteter kredser om to hovedindsatser:
- At lobbye for EU-midler til forskning og udvikling inden for vand
- At formidle viden om disse midler til medlemmer og bringe medlemmer sammen mhp. konsortiedannelse ved ansøgninger om støtte
Foreningen har i 2017 udviklet en ny vision og strategi, der blandt andet vil fremme etablering af ’living labs’ forskellige steder i Europa, hvor innovative løsninger demonstreres i fuld skala.
Som et led i strategien, og helt i tråd med living lab-tænkningen, er arbejdet i foreningen organiseret i ’clusters’ (klynger) omkring den helhedsorienterede håndtering af komplekse samfundsmæssige udfordringer.
Der er tre vertikale klynger, som er ’market and living lab driven’ og seks horisontale klynger, som er ’knowledge and research driven’.
De tre vertikale klynge hedder Water-smart Industry, Water-smart Cities og Water-Smart Rural Areas. Hver klynge ledes af en ’Cluster Leader’ og en ’Co-Leader’ samt et bestyrelsesmedlem fra Water Europe.
CALL Copenhagen har siden oktober 2018 stillet Jens Prisum til rådighed som Water Smart Cities’ Cluster Leader, der sammen med ledelsen af de to andre vertikale klynger har en særlig rolle i udviklingen af Water Europe’s definition på ’Water Oriented Living Labs’ (WOLLs). Det er et strategisk vigtigt stykke arbejde, som skal inspirere innovations- og udviklingsprogrammer på tværs af Europa.
Status efter første år
Efter første år er der nu udviklet følgende definition af WOLLs som grundlag for det videre arbejde:
Water oriented Living Labs are demo-type and platform-type environments with a cross-sector nexus approach, which have the involvement and commitment of multi-stakeholders (including water authorities) and a certain continuity (good chance to continue to their existence), and provide a “field lab” to develop, test, and validate a combination of solutions as defined in the SIRA*, which include technologies and their integration as well as combination with new business models and innovative policies based on the value of water.
Med dette udgangspunkt er der skabt en kortlægning af WOLLs i Europa for at få et grundlag for erfaringsudveksling og inspiration til etablering af nye WOLLs, samt lobbyaktiviteter.
Den første udgave af kortlægningen hedder ’Atlas of the EU Water Oriented Living Labs’, som foreningen udgav i juni 2019.
Kortlægningen er gennemført af de tre vertikale klynger med bistand fra det hollandske konsulentfirma PNO ved søgning på internet og input fra Water Europe. Atlasset kan findes på foreningens hjemmeside www.watereurope.eu .
Der er tale om en overordnet kortlægning, der blandt andet skal indgå i den videre konceptudvikling og identifikation af potentielle samarbejdspartnere.
Hovedaktiviteter i det kommende år
Arbejdsplanen for det kommende år er ikke fastlagt endeligt endnu, men det forventes, at klyngen fortsat skal bidrage til at videreudvikle konceptet for WOLLs og søge at få for det integreret i det nye Horizon-program og andre relevante EU-programmer.
CALLs udbytte af samarbejdet
Det sidste år er CALL er gennem Water-smart Cities’ aktiviteter og Water Europe’s arrangementer blevet eksponeret for en lang række europæiske interessenter og beslutningstagere. Water Europas interne netværk består – udover de formelle medlemsorganisationer – af 17 arbejdsgrupper indenfor forskellige fagområder. Af arrangementer kan nævnes Water Innovation 2019 i juni med over 200 deltagere.
Gennem Water-smart Cities får CALL mulighed for at påvirke definitionen af WOLLs internt i Water Europe og derigennem Europakommissionen. Endelig opnår CALL grundig viden om, og god adgang til, potentielle samarbejdspartnere f.eks. i forbindelse med kommende Horizon-projekter.
Kontakt
Kontakt Jens Prisum på jprisum@callcopenhagen.dk, hvis du vil vide mere om samarbejdet med Water Europe eller er interesseret i europæiske partnerskaber.
Jens Prisum, International Project Manager i CALL Copenhagen og Water-smart Cities Cluster Leader
*SIRA, Strategic Research Agenda er udviklet af Water Europa som baggrund for foreningens lobbyarbejde overfor blandt andre Europakommissionen.